I 2008 tog jeg den største beslutning i mit liv, nemlig at tage på guideskole igennem Service & Co! Jeg anede ikke hvad der skulle vente mig, og havde egentligt kun hørt ganske få ting omkring det, inden jeg i oktober 2008 rejste til Spanien og Santa Susanna.
Det skulle vise sig at være den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Den måned ændrede mit liv sig fuldstændigt. Så mange intense oplevelser, på så ekstremt kort tid. Venner for livet, og oplevelser der ikke kan købes for penge. Jeg fortryder ikke et sekund, og ville gøre det hele om igen hvis jeg kunne. Du lærer så ekstremt meget om dig selv og andre mennesker, som er uundværlige værktøjer for dit fremtidige liv.
Efter et par år hjemme i Danmark, fik jeg en helt fantastisk sæson for NAZAR Nordic, i Tyrkiet. Jeg boede 8 måneder i Side, og her blev alle mine færdigheder virkelig sat på prøve. Det var fantastisk endelig at kunne prøve alle disse ting fra skolen i virkeligheden, og jeg havde den bedste sæson nogensinde.
Efterfølgende fik jeg muligheden for at starte som Cabin Crew hos et dansk flyselskab, og den ene mulighed tog den anden, og i sidste ende var jeg blandt de få kandidater som fik et meget eftertragtet job hos Emirates i Dubai.
Nu bor jeg i Dubai, flyver verdens største flymaskiner for verdens bedste flyselskab. Til alle destinationer i verden! Jeg har set mere af verden end jeg nogensinde ville kunne gøre for penge!
Tak til Service & Co for at give mig redskaberne til st befærde mig i denne branche! Tænker du stadig over, om du skal rejse? KOM AFSTED – du vil ikke fortryde!
-Mikkel
Skulle du være nysgerrig på livet i Dubai, skriver jeg om det på min egen blog! www.cabinworld.dk