Det er underligt at sidde og tænke tilbage på det sidste lille års tid der er gået. Siden jeg endte på guideskolen i april/maj 2005, er der sket så ufatteligt meget. Altså bogstavelig talt, UFATTELIG meget.

Efter jeg i DK færdiggjorde min uddannelse som massør, var det planen at jeg skulle videreuddanne mig til Idrætsskadeterapeut. En plan, som ville sikre mig job i fremtiden og ikke mindst mente mine forældre, at det var alletiders ide. Da jeg så var på vej ned til posthuset for at betale mit depositum til min uddannelse, ringede min bedste veninde.
“Vi skal sku da på Guideskole, skal vi ikk?”…
Jeg ved stadig ikke, hvad der skete den dag i dag, men idet hun slyngede den sætning ud, vendte jeg om. Vi surfede lidt frem og tilbage på Service & Co.s hjemmeside og lidt efter bookede vi opholdet.

Jeg fortalte det til mine forældre, men var godt klar over, at det ikke ville falde i god jord. Det førte til en masse skænderier og diskussioner om mig og min fremtid, det var svært, for man vil jo også gerne gøre dem glade, og det var sku superhårdt at gøre noget, som de virkelig mente var forkert, useriøst og alt i alt en dårlig ide.

MEN – tiden gik – og min bedste veninde og jeg tog på Guideskole.

En af de første lektioner vi havde på skolen, sagde en af instruktørerne at noget i os ville være forandret, når vi tog derfra. “Øhh, hvad tænkte vi bare”.

Det blev en total hård måned med en del pres på grund af eksamener, og fuck, hvor var der nogle dage, hvor jeg havde lyst til at smide håndklædet i ringen. Men hver gang jeg havde det sådan, tænkte jeg også over at jeg ikke ville vende hjem til DK uden at have gennemført opholdet, for så ville jeg tabe ansigt over for mine forældre. Og jeg havde trods alt kæmpet lidt af en kamp med dem, inden jeg tog af sted og gjort alt for at overbevise dem om, at det var det her jeg ville.

Der skete jo et hav af forskellige ting, og vi fik en masse oplevelser i den måned i Santa Susanna. Vi bestod begge alle vores eksamener, og vi kom begge til job samtale hos Øster Lindet rejser i slutningen af opholdet. Vi ville være Camping guider!!!

Vi fik jobbet, og det fedeste af det fedeste skete, vi kom til Ungarn – SAMMEN – kun min veninde og mig – vi skulle styre en destination helt alene hele sommeren. Vi havde den fedeste sæson, men det var også bare virkelig, virkelig hårdt. Vi lærte SÅ meget om hinanden, os selv og i den grad om andre mennesker, og det er en ballast for livet.

Da vi vendte hjem til DK igen, fik jeg hurtigt job hos Joy Travel og en måned senere var jeg på vej til Tunesien hvor jeg skulle være det meste af vinteren.
Mine forældre kunne jo godt se, at jeg tilsyneladende så ud til at trives og at jeg var glad for livet i branchen, så de besluttede sig for at tage en uge på ferie til Tunesien. Det synes jeg var super, for det gav mig chancen for at vise dem, hvad jeg kunne og modbevise deres
mening om min beslutning.

Jeg lagde selvfølgelig ud med at køre en total perfekt ankomsttransfer, hvorefter jeg allerede kunne se på dem at de var lidt imponerede. Senere i ugen tog jeg dem med på min ugentlige 2-dages safari tur til Sahara Ørkenen. Jeg tror min far brugte tre bånd i sit videokamera, han filmede KONSTANT!! Da de skulle hjem igen og vi skulle sige farvel i lufthavnen, krammede de mig begge to farvel og min mor fortalte mig, hvor stolte de var af mig – og at min far simpelthen ikke havde snakket om andet end hvor dygtig og god jeg var de sidste dage
inden de tog af sted.

(Hørte man lige lyden af en FANFARE eller hvad!!!! YES!!) Det var så dejligt at høre.

Da jeg kom hjem til DK igen, mærkede jeg hurtigt rastløsheden komme tilbage. Jeg søgte igen hurtigt arbejde, og ja, her sidder jeg så nu – på Gran Canaria. Her har jeg været i fem uger og skal hjem igen om en måned. Det er bare en lille kort sæson, inden jeg skal til Italien til sommer for Dansk Fri Ferie som destinationschef.

🙂 Jeg har det FAAAAB!!! For et år siden, ville jeg aldrig have troet og håbet på, at jeg var
kommet så langt, som jeg er i dag. Alle de oplevelser, alle de mennesker, alle de minder og erfaringer man har med sig. Det er helt uvirkeligt.

Instruktøren fra Service & Co. havde ret i, at der er noget, der forandrer sig i en. Det er svært at sætte en finger på hvad det er, men i dag er jeg langt fra den samme pige, som jeg var for et år siden. Det skyldes blandt andet guideskolen, men helt klart også alle de oplevelser, jeg efterfølgende har fået med mig fra de forskellige destinationer.

Tusind tak til Service & Co. I har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag og det ville jeg bare lige dele med jer.